3 grunde til, at “Netflix for digital læring” ikke rigtigt virker

I vores podcastserie, Omstilling, taler vi bl.a. med Mette Eistrøm Krüger om Telenors arbejde med læring og udvikling. 

Lyt med, vi lover masser af food for thought, for få arbejder som Telenor så strategisk og systematisk med (digital) læring og træning. 

Noget af det, vi kommer omkring, handler om platforme, og særligt om dem, hvor en masse standardiseret indhold følger med. F.eks. platforme, hvor man kan lære alt fra præsentationsteknik til machine learning eller webdesign. 

Dette indhold kan bestemt være både godt og relevant, dog kan det også have sine ulemper. Lad os vise hvorfor: 

 

1. More is too much

Kan man få for meget indhold? Ja, det kan man faktisk. For hvor skal man starte? Og hvordan ved man nødvendigvis, hvad der er bedst – eller mest direkte ind i mine behov?

Effektiv læring og udvikling i organisationer handler ikke nødvendigvis om at stille så meget indhold som muligt til rådighed for sine medarbejdere. Det handler i endnu højere grad at stille det rigtige indhold til rådighed. Og det forudsætter, at man forstår sine medarbejdere, deres behov og så skaber læring og udvikling, som knytter det til forretningens behov og mål. 

 

2. Meget indhold giver mange valg

Og selvom vi hylder det frie valg, så kan mange valgmuligheder hurtigt ende i ingen muligheder. Decision fatigue kaldes det også. 

For igen: Hvordan ved man, man vælger det rigtige? Mette Eistrøm Krüger oplever f.eks., at der er mange tomme kalorier imellem. 

Det handler om at kunne navigere, og måske i særdeleshed om at kunne kuratere – udvælge og arrangere det rette indhold til den rette situation til den rette målgruppe. Hos Telenor har de uddannet subject matter experts fra virksomheden. F.eks. inden for finans, som så bygger en læringsrejse til deres kollegaer ud fra forskelligt indhold – både standard og skræddersyet.

 

3. Ikke tæt nok på medarbejderne

Som sagt indeholder mange platforme godt og relevant standardiseret indhold. Og i mange tilfælde vil det være udbytterigt. Vores erfaring er dog, at der er rigtig mange situationer, hvor indholdet så at sige ikke er tæt nok på modtagerne, og derfor opleves det hurtigt som mindre relevant, kedeligere og dermed mindre effektivt. For så skaber det ingen adfærdsforandringer. 

Kort sagt: Læring skal være relevant og i høj kvalitet (gerne ligeså høj som Netflix ). Men i modsætning til mere rendyrket underholdning, så skal læring i en professionel sammenhæng også gerne: 

1. Tjene et klart formål  

2. Være ekstremt målrettet

 

Du kan følge Mettes arbejde her og Telenors arbejde her.

.

Create learning that is actually being used...

Get in touch with one of our learning experts and get tools to build effective and engaging learning, training, and development. 

Create learning that is actually being used...

Get in touch with one of our learning experts and get tools to build effective and engaging learning, training, and development. 

Create learning that is actually being used...

Get in touch with one of our learning experts and get tools to build effective and engaging learning, training, and development.